Ved denne kursusform skal du booke mindst 2 gange, da du selv glaserer dine produkter gang 2.
Antal: 4 til 12 deltagere.
Pris: 549 kr. - pr. deltager. for 2 kursusgange (3+3 timer). Prisen er inkl. 1 kg ler,
glasur og brænding. De fleste bruger ca. 1 kg ler. Ekstra ler kan tilkøbes 35 kr. pr. 1/2 kilo.
Processen:
Kursusgang 1:
Når I har formet jeres ler, sættes kreationerne til tørre.
De skal tørre en uges tid og bliver der efter brændt første gang ved 980 grader.
Kursusgang 2:
Her glaserer I jeres kreationer, som I udarbejdede den første kursusgang. I kan påfører produkterne de glasurer I ønsker i fine mønstre eller lave tekster og tegninger der på. (Se farveprøver i butikken)
Derefter skal kreationerne igen brændes denne gang ved 1250 grader.
Jeres nye kreationer vil normalt være klar til afhentning efter ca. 4 uger – I får en sms så snart de er klar.
Produkterne kan også sendes mod kursisten betaler portoen (75 kr.)
Praktisk info:
Et kursus foregår på den måde at du efter booking kommer ind i værkstedet, hvor du får udleveret 1 kg. ler. Du har måske allerede en idé om, hvad du gerne vil lave, hvis ikke finder vi ud af det sammen. Jeg afholder normalt ikke en længere præsentation, men sætter derimod kursisterne i gang hver især. For at sikre at alle får mest ud af kurset og får den information om tekniker og processer, som passer til de produkter den enkelte har valgt at arbejde med.
Du får her en oplevelse sammen med dem du holder af og samtidig får du fysiske produkter med hjem til minde om jeres oplevelse sammen.
Det er en rigtig god idé at begynde og tænke allerede ved bookingen over, hvad du gerne vil lave. Pinterest og Instagram er gode steder til at finde inspiration. Tjek gerne min instagramprofil
Der er altid vand, te og kaffe på kanden i værkstedet, men du er også altid meget velkommen til selv at medbringe andre drikkevarer og snacks.
Praktisk information:
Gavekort: Jeg udsteder altid gerne gavekort, som kan anvendes til produkter i butikken samt til at deltage i mine kurser. De kan købes i butikken, men jeg sender dem også gerne elektronisk efter aftale.
Booking af arrangement: Send en mail til mariagerfjordkeramik@gmail.com eller kig ind i butikken, så aftaler vi en tid. Du er også velkommen til at sende en SMS eller ringe på 60 55 87 15.
Betaling: Kurset/arrangementet kan betales ved booking via bankoverførsel til 3409 13464693, eller med mobilepay/kontanter i butikken.
Aflysning: Vær opmærksom på at bookningen er bindende og der opkræves et gebyr på 250 kr., hvis kunden aflyser mindre end 24 timer før kursusstart.
Bearbejdningsprocessen: I processen fra ler til stentøj kan man ikke altid vide, hvordan det færdige resultat kommer ud af ovnen fx i forhold til ønsket glasurfarve, da kreationerne brændes ved meget høje temperaturer og der kan ske kemiske processer i forløbet, som kan “stikke af” i uventede retninger. Mariagerfjord Keramik er ikke erstatningspligt, hvis en kreation "sprænger" i ovnen, men jeg gør selvfølgelig mit bedste for at vejlede dig igennem tilblivelsen af kreationen for at minimere risikoen for dette kan ske.